Blog Image

Rejser

Breaking news!

Rom Posted on Wed, July 27, 2011 08:18:09

Så ligger Pavens dugfriske tale, eller noget af den, klar på Picasa. Den er lige her:

https://picasaweb.google.com/susanneheikendorf/PavensTale?authuser=0&authkey=Gv1sRgCNac4e2u0JyU8AE&feat=directlink



Flere eventyr!

Rom Posted on Wed, July 27, 2011 07:57:58

Ja, jeg ved ikke hvorfor Victor og jeg er de eneste bloggere, måske kan de andre familiemedlemmer slet ikke rumme alle de fantastiske eventyr vi er ude på.

I forgårs var vi på Colosseum, fulgte ikke den mest ivrige blog-kommentators gode råd om at købe billetter på forhånd, hvorfor skulle vi det, når vi kunne stå i kø en hel time og følge folkelivet?

Det var vældig underholdende at se gadesælgere forsøge og nogle gange lykkedes med at sælge “muranoglas” til stakkels naive turister, sælgerne sætter ild til glasset og voila, det brænder ikke! Hm, garanterer det for ægtheden? Jeg tvivler.

Da vi kom “i sikkerhed” for sælgerne begyndte vi at studere folk og deres overspringshandlinger, altså den slags, der skal få dem før i køen end os andre, men så er det at de ikke kender familien Heikendorfs 4 medlemmer, der kan brede sig ganske gevaldigt. I hvert fald var der en “stakkels” familie, der blev spredt for alle vinde, da faren først sprang over, så forsøgte sønnen, og moderen, ja, hun stod jo altså lige bag Henrik, og der blev hun stående.

Tænk, vi nåede allesammen ind i Colosseum, inden det lukkede, UDEN at snyde.

Når man er turist og ikke gider stå i kø til toiletterne på Colosseum sætter man sig da bare i fuld offentlighed og tisser ned i nærmeste rist, godt nok var det et barn, men alligevel. Som Victor eller Isabella kvikt sagde, “hvor mon det ender?” TURISTER.

Colosseum var en rigtig god oplevelse, men efter nogle timer besluttede vi at tage bussen væk fra området og SÅ var det vi kom på eventyr. Bussen kørte nemlig i en lidt anden retning end vi forventede, så vi stod af …..i ROM og tog en anden bus. Der sad en hyggelig italiensk herre med kæmpe sår i ansigtet og talte til os alle. Desværre forstod vi ikke helt hvad han sagde, men der var rigtig god plads omkring ham, og der var en duft af spiritus i nærheden af ham. Han stod dog af efter, hvad der føltes som meget lang tid.
Vi kørte og kørte, og endte igen uden for kortet, både det lille kort, men også det store i Politikkens visuelle guide. Så var det at vi besluttede os for at stå af og vende om.

Det blev en lidt lang tur hjem, så dagen i går var slappe-af-dag og ind til byen om aftenen for at spise.

I dag er planen at vi skal se Peterskirken, så vi er iført forholdsvis pænt tøj, altså ikke toppe, shorts og den slags. Vi hilser Paven, hvis vi ser ham:-)

Forleden dag var vi f.eks. med bussen, (en tilfældig bus, der skulle føre os et eller andet sted hen) og det gjorde den så sandelig også.